Neopixels er nogle smarte lysdioder, som kan bruges til at lave nogle spændende lyseffekter ved hjælp af en micro:bit. Hver enkelt neopixel har indbygget en microprocessor og indeholder lysdioder til tre forskellige farver: rød – grøn – blå. Når disse tre farver blandes, kan en neopixel lyse i alle regnbuens farver.
I materialet anvendes der LED bånd af typen WS2812B (5V) med enten 30 eller 60 RGB lysdioder pr. meter.
Neopixels er meget enkle at tilslutte til en micro:bit. Det kræver kun tre forbindelser:
- GND – til sort krokodillenæb
- 3V – til rødt krokodillenæb
- P0, P1 eller P2 – grønt krokodillenæb
Hvis der anvendes mere end ca. 24 RGB lysdioder, skal der anvendes en ekstra batteriboks med fx 3 stk. AA batterier.
Inden Microsoft’s MakeCode editor kan bruges til at programmere et neopixel bånd, skal der hentes en extension til programmet. Start programmet og klik først på tandhjulet øverst til højre i værktøjslinjen og herefter på Extensions. Skriv ”neopixel” i søgefeltet og installer denne extension:
Så er du parat til at programmere et neopixel bånd til din micro:bit.