Anvendelse af servomotorer (0-180 grader)

En servomotor af typen 0 – 180 grader er god til at skubbe, trække, løfte eller dreje ting.

I hæftet “Robotkæledyr og unyttige robotter” bruges ofte to servomotorer (0-180 grader) i kredsløbsopstillingerne. Da en micro:bit med dens tilsluttede batteriboks (to aaa batterier), ikke kan levere tilstrækkelig energi til to servomotorer, er det nødvendigt, at anvende en ekstern batteriboks. En batteriboks med tre aaa batterier er tilstrækkelig.

For at undgå for mange løse ledninger er batteriboksen udstyret med fem ledninger: To røde og to sorte ledninger til de to servomotorer og en sort med et jackstik til en micro:bit. Batteriboksen er desuden udstyret med en off/on knap.

Eksempler:

 

Fastgørelse af servomotor:

Holdere til at fastgøre servomotorer. Passer til  både (0 – 180 grader) og til (0 – 360 grader) udgave af servomotorer. Brug en limpistol til at fastgøre holderne til materialet.

Armene på nogle  servomotorer (0-180 grader) kan kun drejes fra 0-180 med hånden. Andre servomotorer kan drejes 360 grader med hånden. Men hvis de tilsluttes en ekstern batteriboks og en micro:bit, drejer de alligevel kun fra 0 – 180 grader.

Ofte er det nødvendigt at sætte fx en ispind på armene for at kunne lave en større bevægelse. Vent med at skrue armen på servomotoren, indtil du ved hvor den skal sidde. Herefter kan du bruge en limpistol til at sætte fx en ispind fast på armen.

Hvis du står med en ukendt servomotor, hvor  armen kan dreje en hel omgang, kan du ikke afgøre om det er en servomotor af typen (0-180 grader) eller (0-360 grader). Det viser sig først, når du bruger den.

Servomotor (0-180 grader) med metalgear.

 

Kick-off Robots